Hvordan bruges hjemmesiden?

Få hjælp til at bruge hjemmesiden

 

Søgning på hjemmesiden

På bibliotekets hjemmeside søger du på tværs af forskellige datakilder.
Du har tre valgmuligheder:

  • Søg i Bøger og danske artikler - her søger du i bibliotekets materialer (bøger, film, projekter) og på danske artikler
  • Søg på Hjemmesiden - her søger du på selve hjemmesiden
  • Søg i Udenlandske artikler - her søger du på litteratur i elektronisk form. Hovedsagelig udenlandske artikler. En del i fuldtekst.
     

Hvad er en trunkering?

Skriv dine søgeord i søgefeltet. Det kan være titel, forfatter, emneord eller isbn-nr. Du kan skrive flere ord.

Du kan søge på et ords forskellige endelser.
Det kalder man en trunkering. Man bruger et "*" til at trunkere med.
En søgning på "sygepleje*" finder alle de ord, der begynder med sygepleje:

  • sygepleje
  • sygeplejerske
  • sygeplejeteori
     
Kan man afgrænse sin søgning?

Du kan begrænse dit søgeresultat ved at bruge mulighederne i venstre side.
Du kan afgrænse på for eksempel forfatter, materiale, udgivelsesår, emne og sprog. 
Afgrænsninger kan slås til og fra.

Hvordan læser du dit søgeresultat?

Ud for hver titel i dit søgereultat er der et lille ikon. Det fortæller dig hvilken type materiale det er.
Du kan også på farven se om materialet er hjemme eller udlånt.

Hvor finder du materialet?

Materialerne er opstillet i et systematisk talsystem på hylderne.
For eksempel 99.4 eller 38.45. Det ser du øverst lige inden titlen.

Du kan se hvilke af bibliotekets afdelinger, der har materialet - og om det er hjemme - ved at klikke på "Find den her"
Du kan reservere materialet ved at klikke på "Reserver".
Du skal indtaste dit cpr.-nr. og din pinkode. Din pinkode er de sidste 4 tal i det cpr.nr.

Sådan søger du udenlandske  artikler

Hvis du vil søge efter udenlandske artikler, skal du vælge fanebladet "Søg Udenlandske artikler".
Indtast dine søgeord i søgefeltet. Da de fleste e-artikler er på engelsk, skal du bruge engelske søgeord
.

Du kan befgrænse dit søgeresultat ved hjælp af mulighederne i ventre side af søgebilledet.
Du kan afgrænse på for eksempel forfatter, emneord, udgivelsesår, emne og sprog. 
Et afgrænsning kan altid slås fra eller til.

Hvordan får du fat i artiklen?

Klik på artiklens titel.
Der åbner sig en side, hvor du kan se, om der er fuldtekstadgang til artiklen
.

Er der ikke fuldtekstadgang til artiklen, kan du bestille den via biblioteket.

  • Klik på "Bestil artikel via Biblioteket"
  • Udfyld den formular, der åbner sig
  • Husk at udfylde, alle felter markeret med "*"