term.creator="Jens Rasmussen (f. 1949-12-04)"

Balancen mellem statens fasthed og præsters liturgiske frihed blev forrykket mod slutningen af det 19. århundrede, og det i retning af præsters ønske om frihed. Opslag i gamle alterbøger fra forskellige kirker fremviser præsters overstregninger og tilføjelser, som f.eks. Aastrup Kirkes Forordnede Alterbog fra Fyens Stift, trykt 1857, hvor der var ændringer i det autoriserede dåbsritual. Præstefriheden var ofte taget uden tilladelse fra biskoppen

Grundlaget ved liturgireformer har i mangel af en kirkeforfatning været statsmagten som den formelle initiativtager, der i alle kirkelige anliggender har den afgørende myndighed over Folkekirken, og hvor biskopperne har været anset for rådgivende. Derfor har det også siden enevoldsstatens forsøg på en liturgireform i 1830'erne været sådan, at staten tog initiativet og foretog høringer i det kirkelige landskab, i særdeleshed gejstligheden, men efter 1900 blev høringerne udvidet til menighedsråd, kirkelige interesseorganisationer m.fl. - Gennemgang af de strukturforslag, som har været forelagt i nyere tid, uden at der er kommet noget ud af det, og diskussion af oplæg fra biskoppernes fagudvalg i 2018-19

I forhold til staten prioriterede Grundtvig friheden og forskelligheden i folkekirken højere end biskop Mynsters vægtlægning på det evangelisk-lutherske fællesskab og uniformitet i folkekirken tilbage til den lutherske reformation. Det er en modsætning, som også eksisterer inden for folkekirken i dag

Om romantikken i slutningen af enevælden 1800-1850, og den kirkelige rummelighed som udviklede sig her

Ritualsagen i 1830'erne var meget væsentlig, selvom den ikke førte til noget nyt ritual for statskirken. Det særlige var, at man i denne debat for første gang så konturerne af de kirkelige retninger, der skulle komme til at spille en stor rolle for dansk kirkeliv senere i århundredet

To kirkekommissioner i henholdsvis 1853 og 1868 søgte at sammenkæde en liturgireform, som også inddrog Mynsters ritualarbejde, med en ændret struktur, dvs. en kirkeforfatning, som loven i Grundloven af 1849 gav løfte om. Struktur og liturgi hang sammen, for kirken skulle selv bestemme over sine indre anliggender i en kirkeforfatning. Derfor måtte en liturgireform vente, indtil regeringen havde fået etableret en selvstændig struktur for Folkekirken

Kirkehistoriker og tidligere sognepræst Jens Rasmussen har en drøm om, at landets gamle præstegårde igen kan komme til at spille en rolle for fællesskabet i landsbyerne. I næste uge udgiver han bogen "Præstegården i lokalsamfundet" om præstegårdene som værdifuld kulturarv

I 1800-tallet frygtede man en liturgisk opløsning, og der herskede en slags liturgisk anarki blandt præsterne. Grundtvig og H.N. Clausen forsøgte fra hver sin kant at stabilisere. Måske er de eksempler til efterfølgelse i 2020, hvor vi også har en liturgidebat

Beskrivelse af indholdet i otte visebøger fra perioden 1805-1820 nedskrevet af danske landsoldater der deltog i Napoleonskrigene