term.subject="ældre hukommelse"

Et nyt forskningsprojekt viser, at det, vi gør i omgivelserne, har afgørende betydning for dementes trivsel og livskvalitet. En vigtig faktor er livshistorien. Ved at kende til livshistorien kan der arbejdes med de dybe kropslige hukommelsesspor

I Den Gamle By i Aarhus mødes kulturhistorie og socialt arbejde, når demente og deres pårørende kommer på særlige erindringsbesøg. En sognepræst følger op på museumsforløbene. Kristeligt Dagblad var med, da tre ægtepar holdt julekomsammen i en stue fra 1950'erne

Den Gamle By i Århus har indrettet en lejlighed i 1950'er-stil, hvor sanseindtryk baner vej for minder for gamle med svigtende hukommelse eller demens

Med udgangspunkt i forløb på museer for ældre, der har et socialt- og sundhedsorienteret behandlingsmæssigt sigte og beskrives den brug af historie, der er ved disse forløb. Forløbene har en positiv indvirkning på de ældres velbefindende. Et særligt fokuspunkt er observationer ved en række forløb i Den Gamle By for ældre ramt af demens. Med inddragelse af teorier om historiebevidsthed diskuteres den brug af historie, der kan være gældende for denne gruppe, hvis evner til at erindre er svækkede.

I fem uger har 10 ældre intensivt trænet deres fysik og hjerner gennem et særligt program. Resultatet er markant forbedret kondi og hjernefunktion. Det er en dyr og farlig myte, at ældre bliver langsomme og affældige, mener læge Stig Prammning, der er manden bag programmet