term.subject="intensivafdelinger"

Kvaliteten af behandlingen på danske intensivafdelinger har været uforandret høj gennem COVID-19-pandemiens første bølge viser ny rapport fra Dansk Intensiv Database

Undersøgelse af behandlingsbegrænsninger i intensivafdelinger på danske hospitaler

En massiv tilførsel af ressourcer har givet resultat. Rigtig mange kritisk syge covid-19-patienter - og flere end i andre lande - er blevet reddet på landets intensivafdelinger, viser ny rapport. De ældste og patienter med kroniske sygdomme har størst risiko for at dø, men en fjerdedel af de indlagte har været helt raske, før de blev ramt så hårdt, at de endte på en intensivafdeling

På et år har coronapandemien ændret Danmark og verden. Det næste, jeg husker, glemmer jeg aldrig. det var Anne, der stod og råbte, mens jeg var langt væk i søvnen

På intet tidspunkt i år har antallet af senge på hospitalers intensive afsnit været så lavt som nu. Læge håber, at det ikke bliver nødvendigt at afvise syge

Behandlingskapaciteten på sygehusene har siden marts været afgørende for nedlukningen af samfundet. I foråret blev grænsen defineret som 925 intensivpladser med respirator. I december som 300 intensiv-pladser. Men det er kun godt, at kapacitetsgrænsen konstant ændrer sig, mener professor i sundhedsøkonomi. Især med udsigt til to nye mutationer af covid-19

Anne-Mette Tjørnelund er ergoterapeut på intensivafdelingen på Horsens Sygehus, hvor læger og sygeplejersker trækker på hendes faglighed

"Indlæggelsestallene er måske bare tal for dig. Men for mig og mine kollegaer fører de til udfordringer og ændrede procedurer overalt. Også uden for covid-19-stuerne"

"Regioner tvinger sygeplejersker i covid-19-beredskab. Resultatet er modløse og grædende kollegaer", skriver sygeplejersker og arbejdsmiljørepræsentanter