term.creator="Ina Kjøgx Pedersen"

Det begynder med huset, som står i Sønderho på Fanø. Alle er døde, så nu har jeg solgt det, men jeg kan ikke få mig selv til at tømme det. At fjerne en ting fra væggene er som at slette en sætning i beretningen om, hvem vi er. Men så er der kasserne på loftet. Journalisten fortæller sin families historie

Demens. Den rammer som en tsunami. Den stjæler liv og smadrer familier. Sådan lød krigsråbet fra førende politikere og forskere, da det var min mors tur til at få diagnosen. Hun tog kampen op

Journalist og antropolog Ina Kjøgx Pedersen har skrevet en bog om sin mors år med demens af typen Lewy Body. Den er et opgør mod at se sygdommen som et sort hul, og om at lære sin mor bedre at kende i årene med sygdommen

Jeg vil slet ikke have hund. Ikke engang kat, faktisk ikke dyr overhovedet, alligevel har de boet i mit hjem siden 1998

Gennem to år er et hold blevet udsat for et undervisningseksperiment. Og ja, holdet har klaret sig lidt bedre på historiestudiet end de andre hold på årgangen. Spørgsmålet er bare hvorfor. Det er der ikke noget enkelt svar på. Mød tre fastholdere, en længselsfuld desertør og en stak gamle, mugne dokumenter

To slags ejere skiller sig ud. De, der lægger vægt på høj nuttefaktor og pyntesyge, og de, der vil samarbejde med hunden. Ikke iscenesætte den, irettesætte den eller vise den, hvem der har bukserne på. Men forstå den

Arbejdsgivere og arkitekter er glade for storkontorer, mens medarbejderne er mere forbeholdne